Salgs- og leveringsbetingelser
Senest opdateret: 2025-09.
Disse handelsbetingelser gælder for køb af Mobilhotellet, en digital tjeneste udviklet og drevet af Pausium ApS, CVR-nr. 44293048, Teglkær 26, 2765 Smørum, info@zedusco.com.
Betingelserne er gældende for alle køb, der foretages fra og med den seneste opdaterede version af handelsbetingelserne.
Betingelserne gælder for skoler, institutioner og virksomheder ("skolen"). Ved indgået aftale om køb af Mobilhotellet accepterer skolen, institutionen eller virksomheden betingelserne nedenfor.
1. Køb og bindende aftale
En aftale er bindende, når skolen har modtaget en skriftlig ordrebekræftelse fra Pausium ApS.
Eventuelle tilbud er gældende i 30 dage, medmindre andet er aftalt.
2. Priser og betaling
Alle priser oplyses i danske kroner (DKK) ekskl. moms., medmindre andet er angivet.
Betaling sker via fremsendt faktura via EAN eller anden aftalt betalingsmetode.
Betalingsbetingelser er 14 dage netto, med mindre andet er aftalt.
3. Adgang og levering
Når en kunde oprettes i Mobilhotellets system, tildeles der en skoleadministrator, som har ansvaret for at oprette de relevante klasser og lærere.
Adgangen gives på baggrund af det antal klasser eller elever, der er aftalt mellem Mobilhotellet og skolen.
Hvis der efterfølgende oprettes flere klasser eller elever end det aftalte, faktureres der særskelt for disse.
Hvis der er sket en fejl i antallet af oprettede klasser eller elever, skal skolen straks kontakte Mobilhotellet.
4. Abonnement og adgangsperiode
Ved aftaleindgåelse fastlægges en adgangsperiode, der kan være en, tre, seks eller 12 måneder.
Ved første køb af Mobilhotellet har skolen ret til en prøveperiode på 30 dage fra aktiveringsdatoen. Hvis skolen inden udløbet af prøveperioden meddeler skriftligt, at de ønsker at afbryde samarbejdet, refunderes abonnementsbetalingen fuldt ud.
Bemærk: Et eventuelt opstartsgebyr refunderes ikke, da dette dækker teknisk opsætning og onboarding, som allerede er leveret.
Fortrydelse skal meddeles skriftligt til info@zedusco.com senest 30 dage fra aktivering.
Fakturering sker forud for den valgte adgangsperiode, medmindre andet er aftalt.
Abonnementet fornyes automatisk ved periodens udløb, medmindre skolen skriftligt opsiger aftalen senest en måned før periodens afslutning.
Hvis skolen ønsker at ændre antal klasser, elever eller adgangsperiode, skal dette aftales skriftligt inden næste faktureringsperiode.
5. Ansvar og support
Mobilhotellet forpligter sig til at sikre høj driftssikkerhed og teknisk support.
Skolen er ansvarlig for korrekt brug af systemet og for at informere elever og forældre eller værger om formålet med Mobilhotellet.
Mobilhotellet kan ikke gøres ansvarlig for fejl, der skylder manglende internetforbindelse, fejl på skolens udstyr eller forhold uden for vores kontrol.
Hvis der opleves tekniske fejl eller adgangsproblemer, skal skolen kontakte Mobilhotellet via info@zedusco.com. Vi bestræber os på at løse problemer hurtigst muligt.
6. Persondata og samtykke
Mobilhotellet behandler kun nødvendige personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning. Læs mere om dette i privatlivspolitikken.
Det er skolens ansvar at indhente eventuelt nødvendigt samtykke fra forældre for elever under 18 år.
Mobilhotellet tilbyder skabeloner og vejledning, som skoler kan anvende til information til forældre eller værger.
Skolen/kommunen er dataansvarlig for elevernes brug af Mobilhotellet. Pausium ApS fungerer som databehandler og behandler kun data i henhold til aftale.
For at anvende Mobilhotellet skal der foreligge en gyldig databehandleraftale mellem den dataansvarlige (skolens kommune eller skolen selv) og Pausium ApS.
Det er skolens ansvar at sikre, at der er indgået en korrekt og gyldig databehandleraftale, inden Mobilhotellet tages i brug.
Ved accept af disse handelsbetingelser indgås der automatisk en standard-databehandleraftale mellem skolen og Pausium ApS, medmindre der allerede er indgået en særskilt, underskrevet databehandleraftale. Standardaftalen kan findes her.
7. Rettigheder
Alle rettigheder til Mobilhotellet, herunder software, indhold og design, tilhører Pausium ApS.
Adgangen til Mobilhotellet giver alene skolen, lærere og elever ret til at anvende Mobilhotellet inden for den aftalte adgangsperiode.
Det er ikke tilladt at kopiere, distribuere eller ændre dele af Mobilhotellet uden skriftligt samtykke.
8. Reklamation og klager
Oplever skolen fejl eller problemer med Mobilhotellet, skal dette meldes til Mobilhotellet via info@zedusco.com.
Vi bestræber os altid på at udbedre fejl hurtigst muligt og løse eventuelle tvister i mindelighed.
9. Force majeure
Mobilhotellet fraskriver sig ansvar for manglende levering eller driftsforstyrrelser som følge af forhold uden for vores kontrol, herunder nedbrud, strømsvigt eller force majeure.